Sådan ville en forsker ændre vaner

Læsetid: 1:57 (587 ord)

Hvis du er som de fleste, har du mange fiaskoer i bagagen.

Du har tænkt: ”Nu skal det være!” adskillige gange – fuld af håb om, at det denne gang lykkes dig skabe sundere spisevaner, bruge mobilen mindre eller blive sådan en, der træner.

Men ak: Det gik i vasken. Og nu går der lang tid før du tør håbe igen.

Æv.

Heldigvis behøver det ikke at være sådan.

Der findes nemlig en helt anden tilgang til vaneændringer, der både er sjovere og virker markant bedre.

Og som fuldstændigt eliminerer risikoen for fiasko.

Skeptisk?

Det kan jeg godt forstå, for det lyder for godt til at være sandt. Men den er altså god nok. Det kræver bare, at du tænker meget mere som en forsker 👩🏼‍🔬

Overvej lige et kort sekund, hvordan man laver videnskabelig studier:

Man starter med en hypotese, designer et eksperiment til at teste hypotesen, udfører eksperimentet og analyserer resultatet.

Formålet med eksperimentet er ikke at finde et bestemt svar*. Det er at finde ud af, om hypotesen holder vand eller ej. Om den skal forkastes eller accepteres.

Begge dele er ny viden. Og med den nye viden kan man designe et nyt eksperiment.

Det er, med andre ord, ikke muligt at få et negativt resultat.

Er den købt?

Godt.

For nu skal du forestille dig, at du bruger den samme videnskabelige metode når du vil ændre dine egne vaner – fx kigge mindre på din mobil, gå tidligere i seng, bevæge dig mere eller spise mere grønt.

Du ved ikke på forhånd, hvad der virker. Hvad der skal til for at lykkes med at komme i gang – og hvad der skal til for at gøre det til en vane.

Du har kun en hypotese, du vil teste. Og det kræver et adfærdseksperiment**:

Hvad sker der, hvis jeg gør X? Hvor stor er effekten? Hvor lang tid varer den?

Som en rigtig forsker, er du drevet af umættelig nysgerrighed. Så når noget ikke går, som du troede, tænker du ikke “Æv! Jeg fejlede!”.

Du tænker: “Interessant! Hvorfor mon det ikke virkede? Hvorfor gik forsøgspersonen*** i stå efter en uge? Hvad kom i vejen? Hvad kan jeg gøre ved dét?”

Din opgave er altså ikke at håbe på at lykkes. Din opgave er at få idéer, teste dem, analysere resultaterne og formulere nye eksperimenter.

Og målet med dine eksperimenter er at forstå mere end du gjorde før.

Ergo: Du kan ikke fejle. Du kan kun blive klogere.

Stadig ikke overbevist? OK, så får du lige en liste her til sidst:

Fire fordele ved at ændre vaner som en forsker

  1. Du får ingen fiasko-oplevelser. Kun aha-oplevelser. Det er belønnende.
  2. Du bliver engageret i processen og får lyst til at lave flere eksperimenter. At ændre vaner bliver en leg.
  3. Du kan lægge hammeren, du plejede at slå dig selv i hovedet med, når du “fejlede” eller “faldt i”, på hylden. For din opgave er ikke at dømme, men at være nysgerrig, så i stedet for at tænke: “Åha, jeg er uduelig”, tænker du: “Hvorfor mon det er så svært? Hvordan kan jeg gøre det nemmere?”.
  4. Du behøver ikke at kende løsningen på dit problem, for at gå i gang. Du behøver blot at beslutte dig for, hvad du vil teste først.

Og hvis dit næste forsøg på at ændre vaner ikke lykkes, er det ikke fordi, der er noget galt med dig. Der er noget galt med din plan.

Tilbage til tegnebrættet.

Find ud af, hvad der gik galt og tilpas planen. Og prøv så igen.

/Morten Elsøe

Et hurtigt spørgsmål til dig:

Tænk tilbage på sidste gang du forsøgte at ændre noget og det gik i vasken. Indtag så rollen som forsker, der skal analysere hvad der skete: Hvad var egentlig årsagen til, at det ikke lykkedes?

* I realiteten er der masser af forskere, der leder efter et bestemt svar (fordi de er mennesker). God forskning er derfor også kendetegnet ved at være designet sådan, at det er tæt på umuligt for forskernes interesser at påvirke resultatet.

** Selvfølgelig designet med klokkeklare implementeringsintentioner, ikke?

*** Du er også forsøgsperson, men det er jo ikke forsøgspersonens skyld, hvis forskerens hypotese var forkert 😉

Tilmeld dig nyhedsbrevet