Læsetid: 1:50 (549 ord)

Vi spilder tiden på at jagte mirakelkure og fancy hacks. Sandheden er nemlig, at de fleste problemer løses bedst med… leverpostej.

Det påstår Morten Münster i sin nye bog: “Afdelingen for magisk tænkning – og det utrolige potentiale i middelmådighed”.

Og jeg er helt enig.

Vejen til ekstraordinære resultater går – ifølge bogen, der ligner en leverpostej – gennem de helt almindelige, kedelige, velafprøvede leverpostejsløsninger, vi egentlig godt kender.

Men det er måske netop problemet, for vi er ikke interesserede i løsninger, vi allerede kender.

Og det er der (minimum) tre grunde til.

1. Nyt, nyt, nyt!

Vi har det med at sidestille “nyt” med “bedre”. Men det er det sjældent. Nyt er til gengæld utestet. Og dermed kan det ikke være det, vi ved, der virker.

Jeg har ikke tal på, hvor mange revolutionerende, nye redskaber til muskelopbygning der er dukket op i løbet af mit 38 år lange liv*. Men det er mange.

Ingen af dem er at finde i mit lokale fitnesscenter.

Og de personer, der rent faktisk lykkes med at opbygge store muskler, gør det ikke med elektroniske muskelstimulatorer eller ved at ryste en fjedrende håndvægt med begge hænder.

Nej, de gør det med samme udstyr som Arnold brugte i 70’erne (plus/minus steroider): håndvægte, vægtstænger og maskiner.

2. Men jeg er jo UNIK

Vi kan sagtens synes, at simple søvnråd og pointer om, at lidt træning er bedre end ingen træning, er gode.

Generelt.

Men sjovt nok kan vi samtidig mene, at de af en eller anden grund ikke gælder for os.

Fordi vi er unikke.

Denne uniqueness-bias får os til at vende leverpostejsløsningerne ryggen, for i stedet at lede efter metoder, der skiller sig ud.

Ligesom os.

Og det er selvfølgelig en mulighed, at du faktisk er unik.

Sandsynligheden er bare virkelig lille. Derfor er det formentlig en version af de ting, der virker for alle andre, der også virker for dig. Så prøv lige dem først, før du leder efter noget nyt.

3. Jeg skal bare lige undersøge først…

Det er nemmere at læse om hvad man skal gøre – eller høre podcasts, se YouTube-videoer eller spørge ChatGPT – end rent faktisk at gøre det.

Og hvis man fortæller sig selv, at det er nødvendigt at finde den mest opdaterede, optimale løsning** før man går i gang, ja, så føles det jo også lidt som om, man er i gang.

Det er man bare ikke.

Det kan selvfølgelig give mening at sætte sig lidt ind i, hvad der virker. Altså, hvis du ikke allerede ved det.

Men gør undersøgelsesfasen så kort som muligt, for du får ingen erfaringer, før du går i gang med at teste.

Men Morten: det HAR jeg jo prøvet!, tænker du måske.

OK, men har du prøvet at blive ved?

Ofte giver vi nemlig op alt for hurtigt:

⇢ Et par dage med ”nye søvnvaner” uden mærkbart resultat og vi vender tilbage til eftermiddagskaffe og reels i soveværelset.

⇢ Et par uger med jævnlig træning i et fitnesscenter, hvor vi ikke når at blive gode venner med maskinerne, og vi konkluderer, at det ikke er noget for os.

Men dem, der ser ud til at have knækket koden, har altså ikke en hemmelig, optimeret metode som måske bliver afsløret i den næste podcast.

Nej, de gør typisk alt det “kedelige”.

Forskellen er, at de bliver ved.

/Morten Elsøe

PS: Hør meget mere i det seneste afsnit af “Detox din hjerne”, hvor Morten Münster er med som gæst til en snak om magisk tænkning, middelmådighed og mellemveje. Ja, og leverpostejsløsninger.

Et hurtigt spørgsmål til dig:

Hvilke leverpostejsløsninger kan du komme i tanker om, til det, du helst vil ændre på i dit liv, lige nu? (Det må gerne være ting, du har prøvet før – men stoppede med igen.)

* Et glimrende eksempel er det apparat, jeg købte via TV Shop da jeg var 14, der brugte elektroder til at give musklerne stød. Så kunne man træne dem uden selv at gøre noget. As if.

** Det giver ingen mening at optimere, før der er noget at optimere på. Først når det er blevet rutine for dig at træne tre gange om ugen, kan du begynde kigge på løftetempo, løbesko og lydkvaliteten i dine høretelefoner. Du putter jo heller ikke rødbede på før leverpostejen. Vel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet