Læsetid: 1:44 (519 ord)

Motivation bliver ofte hyldet som nøglen til at få gjort det, man sætter sig for. Fx at komme afsted til træning, uge efter uge.

Hvis bare man ved hvor vigtigt det er, så skal man nok tage sig sammen. Problemet er bare, at det er helt forkert.

Og det er ikke ny viden.

For over 20 år siden udkom et studie, der effektivt aflivede idéen om, at motivation* er nok til at få os til at træne. Mindst lige så vigtigt: Det viste, hvordan vi med en simpel øvelse kan gøre vores ambitioner til virkelighed.

Lad os dykke ned i det.

I forsøget** spurgte en gruppe forskere 248 britiske studerende om, hvor ofte de trænede. Derefter blev de tilfældigt fordelt i tre grupper: En kontrolgruppe, en motivationsgruppe og en implementeringsgruppe.

Kontrolgruppen: De skulle bare tracke deres træning – og læse de første tre afsnit i en tilfældig roman.

Motivationsgruppen: De skulle læse en pamflet med ubehagelige facts om åreforkalkning i hjertet – og om hvorfor det var vigtigt at starte forebyggelse allerede i ungdommen.

Budskabet var klart: Medmindre du gerne vil lide en smertefuld død før tid, skal du i gang med at træne. Nu.

Implementeringsgruppen: Ligesom motivationsgruppen læste de pamfletten, men en uge senere fik de en ekstra opgave. De skulle skrive ned, hvor, hvornår og hvordan de ville træne i den kommende uge.

Helt konkret blev de bedt om at udfylde hullerne i den her sætning:

“I løbet af den næste uge vil jeg deltage i mindst 20 minutters hård træning på [DAG] kl. [TID] i [STED].”

Det er det, man kalder en implementeringsintention. Altså, en intention om, hvordan du vil implementere en adfærd.

En generel intention om at træne – “jeg skal altså i gang med at træne” – er vag og svær at handle på.

En implementeringsintention – “jeg vil styrketræne i centeret nede ad vejen, på tirsdag lige efter frokost” – fjerner al tvivl. Spørgsmålet er så, om det egentlig gør en målbar forskel?

Resultaterne taler for sig selv.

Motivationsgruppen: Information havde ingen effekt på træning ugerne efter.

Pamfletten lykkedes ellers med at overbevise dem om, at træning var både vigtigt og effektivt til at forebygge hjertesygdom. Den styrkede også deres intention om at træne.

Den intention blev bare aldrig til handling. (Kender du dét?)

Implementeringsgruppen: I ugen inden de lavede deres plan, trænede 35% af dem en enkelt gang. Ugen efter planen? Hele 91% kom afsted!

Men hvorfor fik “de motiverede” egentlig ikke trænet? 19% glemte det. 23% havde for travlt. 26% fik det bare ikke gjort. (Det var deres egne svar.)

Kan du gætte, hvor mange i implementeringsgruppen, der “ikke lige fik det gjort” eller glemte at komme afsted?

Nul procent.

Og kun én af dem havde for travlt til at komme afsted – selvom der ikke var forskel på grupperne inden.

For at gøre en lang historie kort:

Motivation er overvurderet. Hvis du allerede synes, du burde træne, så mangler du ikke argumenter. Du mangler en plan.

Et hurtigt spørgsmål til dig:

Tænk på noget, du længe har haft en intention om at gøre. Hvordan ville en konkret plan, der indeholder dag, tid og sted, se ud?

PS: Det her gælder også, når man vil hjælpe andre med at ændre vaner. Udfordringen er, at folk typisk tror, de ikke har brug for en konkret plan. Tro mig: Det har de.

Tilmeld dig nyhedsbrevet