Læsetid: 1:57 (587 ord)

Jeg begyndte at ryge som 12-årig.

Da jeg som 25-årig ville stoppe, var jeg altså dybt afhængig. Alligevel lykkedes det, uden de store problemer. Og kun fordi det ikke krævede viljestyrke.

Faktisk var det nemt.

Uden helt at forstå det dengang, havde jeg nemlig valgt en strategi, der er overraskende effektiv mod alt fra sliktrang til stofmisbrug.

Og som fucker med vores forestilling om, hvad afhængighed egentlig er.

Egentlig blev den forestilling udfordret allerede i 70’erne, da amerikanske soldater begyndte at vende hjem fra Vietnam.

Under krigen havde mange af dem udviklet et gedigent heroinmisbrug. Og man frygtede, at de ville fortsætte, når de kom hjem.

Men det gjorde de ikke.

En undersøgelse lavet af den amerikanske professor, Lee Robins, viste nemlig, at kun 5% af de soldater, der var misbrugere da de forlod Vietnam, stadig var det et år senere*.

Det var mildest talt overraskende.

Og det var ikke fordi de havde svært ved at få fat på stoffer. Det var heller ikke resultatet af misbrugsbehandling, for det tog kun ganske få imod**.

De gjorde til gengæld noget andet, der virkelig kan spænde ben for enhver dårlig vane:

De ændrede kontekst.

Radikalt.

Nærmest fra den ene dag til den anden, gik de fra krigszone til trygge rammer.

Og fra at være omgivet af andre misbrugere, til at være omgivet af familie.

Hvorfor virkede det?

Fordi heroin var blevet koblet til situationer, der aldrig opstod efter de kom hjem. Uden situationen, ingen trang. Og derfor ingen afhængighed.

Trang er nemlig drivkraften bag al afhængighed. Det er et psykisk ubehag, vi har svært ved at ignorere. En altoverskyggende følelse af, at der er noget, der mangler.

Noget, vi plejer at få i netop dén situation.

Det er derfor sliktrangen rammer, når vi synker ned i sofaen om aftenen. Ikke fordi vi er sukkerafhængige, men fordi vi har lært hjernen, at der følger noget med.

I soldaternes tilfælde blev konteksten ændret for dem. Men andre har gjort det aktivt – med samme resultat.

Et australsk studie fra 2016 fulgte 69 personer, der var afhængige af alkohol, opioider, amfetamin – eller en blanding. Tre år senere var kun fem blevet clean***.

Ingen af dem havde brugt viljestyrke som strategi. Til gengæld havde de ændret deres omgivelser:

Fire var flyttet til en ny by – og i øvrigt fået jobs, hvor ingen af kollegerne kendte til deres stofmisbrug. Én flyttede desuden sammen med sin kæreste, der ikke var misbruger.

Den sidste blev boende, men skiftede vennegruppe og fik et job, der gjorde det svært at tage stoffer i arbejdstiden (gør de fleste jobs ikke det?).

Og så er vi tilbage til mit rygestop.

Mit miljø gjorde det nemlig ikke ligefrem nemt.

Alle mine venner røg, vi boede tæt på hinanden, og der var næsten altid en anledning: Hverdage var til hygge, og weekender var til bytur og kæderygning.

Derfor gjorde jeg to ting:

That’s it.

For at gøre en lang historie kort: Selvkontrol er overvurderet. Strategier er undervurderet.

Det gælder både dårlige vaner og hardcore afhængigheder.

Og hvis du altid ender med at spise slik i sofaen, selvom du havde bestemt dig for noget andet, så tænk lige over det her:

Hvis du sætter dig selv i samme situation, kan du forvente den samme reaktion.

Uanset intention.

Så måske er det tid til at teste en anden strategi.

Et hurtigt spørgsmål til dig:

Tænk over en situation, hvor du altid ender med at “falde i”, fordi trangen tager over. Hvad kan du gøre for at ændre situationen, så trangen (måske) slet ikke opstår?

* Lee N. Robins: Vietnam veterans’ rapid recovery from heroin addiction: a fluke or normal expectation? Addiction, 1993

** I bogen ”Good Habits, Bad Habits” af Wendy Wood, kan du læse meget mere om soldaternes spontane bedring – og hvor meget modstand kvinden bag de overraskende forskningsresultater mødte i årene efter.

*** Snoek, Anke et al. “Strong-willed but not successful: The importance of strategies in recovery from addiction.” Addictive behaviors reports, 2016

Tilmeld dig nyhedsbrevet